Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 14. Thomasine Heiberg til Gyllembourg, 1. Septbr. 1801 - 15. Thomasine Heiberg til Gyllembourg, 3. Septbr. 1801
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
Das Herz ist gestorben, die Welt ist leer,·
und weiter giebt sie dem Wunsche nichts mehr.
Du Heilige, rufe dein Kind zuriick!
ich habe genossen das irdische Gliich ·
ich habe gelebt und geliebet.
Men jeg vil ikke quæle Dig og mig selv med disse
sørgelige Ideer, jeg vil haabe, at al vor Kummer nu er
nær sin Ende, og at vor lykkelige Stjerne fra nu vil frem-
" bryde. « » "
Klokken er mange, jeg maae nu holde op at skrive,
. men jeg vil sige sont Du: aldrig skal jeg holde op af mit
ganske Hjerteat elske Dig og være (
— — Din troe Sine.
15.
Fra Samme til Samme.
Voxblegen den 3die September 1801,
Torsdag Eftermiddag Kl. 672.
Kjere Gyllembourg! Endskjøndt der er 9 lange Mile
imellem Dig og mig, saa har jeg dog i denne Eftermiddag
tilbragt en Time med Dig. En Time, hvori vor Kjer-
lighed har gjort mig meget lykkelig, og kommet mig til at
græde meget. — Mit Hjerte er i dette Oyeblik saa fuldt
af Dig, saa aldeles indtaget af min Gyllembourg, som det
nogensinde, i vores ømmeste-, meest·lidenskabelige Oyeblikke
har været ; og uagtet at jeg virkelig burde gaae need og
sye, saa kan jeg ikke modstaae den Fristelse, at blive siddende
heroppe og skrive til Dig. Du gjetter vel allerede, at jeg
har tilbragt en Deel af denne Eftermiddag med at læse
- 108
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
