- Project Runeberg -  Peter Andreas Heiberg og Thomasine Gyllembourg /
165

(1882) [MARC] Author: Johanne Luise Heiberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 16. Thomasine Heiberg til P. A. Heiberg, 11. Septbr. 1801

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

165

Menneskers Nærværelse, i et debliks hæftig Jalousie og
Overilelse slap Tilstaaelsen af hans Kjerlighed ham
hemmelig af Munden; faae Dage efter bad han mig om
Forladelse derfor, han var inderlig bedrøvet, og jeg græd;
han gjorde sig selv de bittreste Bebreidelser, og jeg toeg
ham i Forsvar , han vilde ikke see mig mere, han vilde
reise bort, og jeg veed ikke alt, hvad han vilde, men jeg
havde ikke Mod til noget af alt dette. Jeg elskede og
vidste, at jeg var elsket, og denne Kjerlighed var allerede
i sin Fødsel ligesom Hercules stærkere end Mennesker og
meget stærkere end jeg. Imidlertid sagde jeg Dig eengang
alt, hvad jeg kunde sige uden at forraade G.s Hemme-
lighed; jeg sagde Dig: »Siig mig oprigtig, foruroeliger det
Dig, at jeg saa ofte og saa gjerne seer G.? Det vil
være os begge meget tungt at undvære den Lykke at see
hinanden. Desuagtet vil jeg det, om Du fordrer det. ·
Men vil Du det, saa siig det nu, thi maaskee vil jeg om
eet Aar ikke kunne det.« — Kjere H.! .jeg er vis paa, at
Du fforstoed mig. Paa den elskværdigste Maade af Verden

svarede Du mig: at Du vel vidste, at jeg kun havde ·

Venskab for Dig, ligesom Du for mig, at Du var langt
fra at ville fordre et saadant Offer, og, sagde Du (jeg
erindrer endnu dine Ord): »Gjør i den Henseende, som om
jeg ikke var til.« — Fra det Oyeblik af var jeg fuld-
kommen eenig med mig selv, og Du var mig kjerere end
nogensinde. Ak! Gud veed det! i G.s og mine meest
lidenskabelige Samtaler talede vi stedse med Henrykkelse
om din Godhed. ·

Nos yeux te regakdaient oomme ud dieu tutslaire
qui de nos ohastes feux protsgeait le mystdre,
C’estsp’o«veo oetto ardeur et oes vooux spare-o

qua Dont-Sim- 1es dieux veulent Stro ude-res.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:23:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paheiberg/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free