Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 45. Fru Gyllembourg til Gyllembourg, 25. Marts 1802
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
311
45·.
Fra Fru Gyllembourg til hendes Mand.
Ruhedal, den 25de Marts 1802,
Torsdag Formiddag Kl.107,.
Uagtet jeg vist venter Dig i Morgen, min kjereste,
bedste Gyllembourg! faa striver jeg Dig dog til, skjøndt-
jeg vist haaber at faae dette Brev sendt ubrudt tilbage, og
at kunne selv levere Dig det, med tusinde Kys og Tak-
sigelser for det kjere, kjere Brev, som jeg i Gaar fik fra
.Dig. Desvaerre! det er meget rimeligt, at disse Linier
finder Dig i Byen, langt fra Din stakkels Sine, og derfor
skriver jeg, thi det vilde gjøre mig alt for ondt, om Posten
skulde bringe nogen- anden Brev fra mig, og intet Ord
til Dig, min gode Gyllembourg! — men ogsaa bliver det
kun nogle faa Ord, thi visselig haaber jeg i Morgen
Eftermiddag at have Dig her tilbage, til Dit eget Hjem,
til Din egen Sine, der endnu langt mere er Din end
noget af hvad der nogensinde har, eller nogensinde vil
komme til at tilhøre Dig. ,
Inderlig, inderlig bedrøvet saae jeg Dig kjøre ud as
vor Port, jeg saae længe efter Dig, og jeg veed ikke selv
hvorfor, men jeg var ordentlig bange, at Du ikke skulde
see Dig endnu eengang tilbage og vinke ad mig, men Du
saae Dig om,’ kyssede paa Fingeren ad mig, og jeg syntes,
det trøstede mig. Da Du var borte, gik jeg ind, søgte at
fatte mig, toeg mig meget for at gjøre, og har saaledes
ved Flittighed overvundet Kjedsomheden i Din Fraværelse
men ikke Længselen, kjereste Gyllembourgl og den vilde
jeg ikke overvinde, om jeg endogsaa kunde. Aldrig, aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
