- Project Runeberg -  Peter Andreas Heiberg og Thomasine Gyllembourg /
316

(1882) [MARC] Author: Johanne Luise Heiberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 46. Fru Gyllembourg til Gyllembourg, 4. April 1802

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

316

kan krybe over og gaae ind iSkoven, jeg var i den største
Fristelse til strax. at gaae derind, men da jeg veed, Du
ikke gjerne vil, at jeg maae. gaae alleene i Skoven, saa
lod jeg det være. Hvor det forekommer mig forunderligt,
uvant, behageligt og jeg veed ikke hvordan» saaledes at
gaae alleene og vandre i en smuk Egn paa Landet! —
Jeg sad lidt paa en Treestub lige ved Skoven, der var
saa deiligt, saa mange Fugle sang i Skoven, Dine Folk
gik og arbeidede i Markerne omkring; for Resten saae jeg
intet Menneske. Jeg syntes, at jeg-var paa eengang meget
« glad og ganske melankolsk. Da jeg kom hjem, var Klokken
12, det øvrige af Dagen tilbragte jeg med at sye og gaae
ud og ind. — Vor Pige Karen var syg i Gaar og laae
til Sengs af Feber, saa jeg maatte tage Snedkerkonen fra
Haven, og lade hende i det Sted gaae os til Haande, da
Hans Andersens Kone ikke var hjemme. Jomfruen er
meget artig, naar Du er borte, jeg kan godt mærke, at
det er nu egentlig Dig, hun er arrig paa. Hans gjør sig
forskrækkelig artig, jeg troer, han vilde usigelig gjerne blive.
Jeg har sagt ham Din»e Ordres, som stode i Brevet.
Praestekonen besøgte «mig i Gaar Estermiddags, hun
drak Thee her og var meget aimablere, end sidst jeg saae
hende. Da hun var gaaet, og jeg havde vceret ude hos
mine Kalve etc., gik jeg lidt op og need i Tusmørke, der
var saadan en Roelighed over den hele Egn; den nhe
Maane sad lige for Vinduerne, der var saadanne glade
Ahnelser over mig. — Ak, hvorfor skal dumme Drømme
ængste mig, naar jeg lægger mig til Hvile, efter at jeg
saa godt som jeg har vidst og kunnet, har tilbragt min
Dag, uden at gjøre noget Menneske, noget Dyr, endogsaa ·




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:23:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paheiberg/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free