- Project Runeberg -  Peter Andreas Heiberg og Thomasine Gyllembourg /
378

(1882) [MARC] Author: Johanne Luise Heiberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 62. Fru Gyllembourg til P. A. Heiberg, 18. Novbr. 1805

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

378

og jeg blev allene med hende og Hanne, omfavnede jeg
Tantes Knæ, kaldte hende Moder og spurgte hende, om
hun vilde forlade mig; hun var bleeg som en Død og
holdt mig længe fast i sine Arme uden at kunne tale.
Den gode Hanne kyssede med Magt mine Hænder, under
· idelige Forsikringer om aldrig at ville forlade mig. Ærlig
har hun holdt dette Løfte! til sin sidste Time var hun
min troe«Veninde. —- Hvad som i denne Sag maa ret-
færdiggjøre Hanne for Dem, gjelder ogsaa om Andreaz
nær i Slægt, opdragede· sammen, har vi altid anseet
hinanden som Systre. Jeg veed intet sødere Forhold, .
intet trøsteligere end det til kjere, elskværdige Shstre. Det
samme Blod flyder i vore Aarer, de samme Steder have
seet vor glade Barndom, de samme Mennesker været os
kjere, de samme Fester samlet os alle. Ved at sønderrive
det Baand, der binder os til. disse, sønderrive vi vort
eget inderste Væsen; forbittrer os selv, ved en indvortes
Stemme, som den hævnende Natur seent eller tidligt vil
vække i vort Inderste, de søde Erindringer af vor Barn-
dom, vor første Ungdom, som disse have forskjønnet, og
berøver os i mangen mørk«Time den uerstattelige Trøst
af de Menneskers ømme Venskab, som fra vore første Dage,
. gjennem alle Livets Forandringer have deelt vore Sorger
og Glæder. Hvem kan fordre, at Mennesker for nogen
Priis i Verden skulle fornægte denne Naturens Religion,
som er skrevet i alle Hjerter. · »

Jeg troer, at jeg eengang var Deres Broder meget
kjer, kjerere, end De den Tid var nogen af mine Systre.
Jeg veed ikke, om han er vred paa mig nu, det er muligt,
at han er det; men det er. langt fra mig i saa Fald at






<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:23:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paheiberg/0396.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free