- Project Runeberg -  Peter Andreas Heiberg og Thomasine Gyllembourg /
452

(1882) [MARC] Author: Johanne Luise Heiberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 69. P. A. Heiberg til Fru Gyllembourg, 17. Octbr. 1821

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

452

af hendes eget Arbeide, saasom de berømte Æsker og for-
skjellige Gjenstande, som hun forfærdigede af fiint Seilgarn,
og som vare baade smukke og nyttige. Naar Luften i
Kiel blev Heiberg altfor trykkende og trang, da gjorde
han korte Besøg i Hamborg, hvor Theatret i hine Aar
stod høit, og saa ofte det lod sig gjøre, forfriskede han
sig ved at overvære de muntre Skuespil, der især bleve
baarne af- fortrinlige comiske Skuespillerez og hans Lyst
til selv at forsøge sig som Skuespilforfatter i Kjøbenhavn
beskjæftigede hans Phantasie Dag og Nat.

J henved to Aar holdt han ud i dette for« ham pin-
lige Embede, men da følte han, at han vilde gaae til-
grunde ved længere at tærske Langhalm for de kielske
Studenter, og han udbrød: ,,Nei, at døe i Kjøbenhavn er
bedre end- i ’Kiel at leve.« Han søgte nu om Permission
til at besøge Kjøbenhavn paa kort Tid, men med den
Bagtanke, om muligt aldrig mere at vende tilbage. Han
erholdt Permissionen, og han og hans Moder og hendes
lille Pleiebarn Georg reiste alle Tre sjæleglade til Kjø-
benhavn, hvor hans Moder tog ind til Georgs Forældre,
og Heiberg ind i et privat Logis. Tusinde hemmelige
Planer gik nu gjennem hans Hoved, og han udfoldede en
stor Opfindsomhed til at udsætte sin Reise tilbage til
Kiel Dag for Dag. Ved sin Ankomst til Kjøbenhavn
maatte han naturligviis hilse paa Kongen, der særdeles
naadigt hørte paa alt, hvad han berettede om Kieler-
Universitetet. Kongen spurgte ham nu, naar han agtede
sig tilbage til Kiel, og han svarede: »Saasnart Vinden
tillader det, Deres Majestæt.« Imidlertid blev han og
blev, og hver Gang han senere ved en eller anden Leilighed




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:23:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paheiberg/0470.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free