Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 70. Fru Gyllembourg til P. A. Heiberg, 27. Novbr. 1825
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
459
Af dette Brev vil man see, hvis man ellers ikke
vidste det, at Ludvig Heibergs første Vaudeville ikke gik
over BrOedderne uden den Kamp, som Alt, der gaaer i en
ny Retning, har at bestaae. Det danske Theater havde
foruden Landets egen dramatiske Litteratur, som i hine
Aar saare sjelden opførtes, kun levet af tydske sentimen-
tale Stykker og tragiske »Coulisfenreißer«. Med det jub-
lende Bifald, hvormed Heibergs ægte danske Tone i »Kong
Salomon og Jorgen Hattemager« og hans efterfølgende
Stykker modtoges af Publicum, var Omflaget gjort, og
alle de tidligere »Staats- und Hauptactionen« med Eet
banlyste fra Holbergs Scene, og det danske Theater havde
i et Nu faaet et heelt andet Physionomie. At en Deel
af den« ældre Skole stødtes over den unge Digters dri-
stige Satyrspring, medens Andre netop« jublede herover,
er i sin Orden. At en Dramaturg som Rahbek, der
havde levet sine bedste Dage og havt sine største drama-
tiske Nydelser ved Kotzebues og Jfflands Arbeider, ikke
strax kunde finde sig i denne Overgang til et sandere og
fristere Naturliv paa Scenen, og at Ludvig Heibergs Spøg
af ham opfattedes som kaade Løier, er nok som bekjendt;
men at der herover skulde være opstaaet et Brud paa
Benskabet imellem ham og Heiberg, fordi Rahbek ikke
paaskjønnede hans Vaudeviller, lignede ikke den lidet for-
fængelige og lidet ømfindtlige Heiberg, og det gjendrives
desuden ved efterfølgende Brev fra ham til Rahbek.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
