Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 74. Fru Gyllembourg til P. A. Heiberg, 8. Octbr. 1830
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468
74.
Fkic Fru Gyllcmbourg til P. A. Hcibckg.
Christianshavn d. 8de October 1880.
Kjære Heiberg, »
Mange Gange har jeg med Bekymring tænkt paa,
at Du havde Aarsag til at fortornes over min Nolen med
at besvare et Brev, der visselig havde fortjent et tak-
—nemmeligt og hurtigt Svar. Maaskee er det netop den
Omstændighed, der er Grunden til min lange Taushed,
at Dit Brev var alt for godt, alt for smigrende for mig,
saa jeg ikke vidste, hvorledes jeg skulde takke Dig for det.
— Hvad de Erindringer angaae —- gode og onde —- som
angaae vort Samliv og Mellemvoerende» saa kan jeg kun
gjentage, hvad jeg for mange Aar siden skriftlig har sagt
Dig: — Jeg er mig min Uret imod Dig vel bevidst og
skal aldrig tilgive mig at have bedrøvet Dig. VOer vis
paa, at Tanken derom altid har martret mig og undertiden
forbittret mig en Tid, som ellers vilde have været god;
thi utaknemmelig maatte jeg være, om jeg ikke endogsaa
for Dig bekjendte: at han, som Graven for længe siden
gjemmer, kun syntes at leve for at gjengjelde ved sin
Godhed mod mig den Uret, som« ogsaa han havde mod
Dig. — Jeg er vis paa, Du har tilgivet mig, hvad Sorg
jeg har voldet Dig, og takker Dig derfor. — Du taler
saa ofte om Din Død. Det gjør mig inderlig ondt,
hvergang Du gjør det, uagtet det ahner mig stedse, at jeg
førend Du skal gaa den ubekjendte Vei, til det ubekjendte
Maal, som jeg visselig haaber maa være godt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
