Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’246
hen tilbagetrukken ved et lille stilfærdigt Hof, i
»Jomfru-kamret« hos Enkedronning Dorothea. Birgitte Gjøe virkede
imidlertid med Iver og — i Forstaaelse med sin unge
Veninde, Anna Hardenberg. Det er ikke usandsynligt, at
denne Birgitte Gjøes Virksomhed, der paa dette Tidspunkt
vistnok maatte være Kongen imod, er kommen ham for
Øre og har vakt hans Uvilje. I hvert Fald blev Ringkloster
i Nørrejylland, som hun havde i Pant, og hvor hun opholdt
sig til Stadighed og havde tænkt at bo til sin Død, hende
pludseligt opsagt af Frederik II den 29. Marts 1571 med
meget kort Varsel under Paaskud af, at Kongen selv vilde
bruge det. Da Pengene, hvorfor det var pantsat, sendtes
hende et Par Uger, førend hun skulde fraflytte, vejede hun
Guldpengene ved Modtagelsen, men synes at have fundet
dem for lette og klaget derover. Dette bidrog næppe til at
stemme Kongen mildere mod hende. Enkedronning
Dorothea forlenede hende til Erstatning for Ringkloster med
sin Gaard ved Aarhus: Aakjær, som hørte til
Enkedronningens »Livgeding«. Her bosatte hun sig. Men da
Enkedronning Dorothea døde i Oktober samme Aar, fratog Kongen
hende næste Aar ogsaa Aakjær.
Var Frederik II misfornøjet med Birgitte Gjøes
Virksomhed, saa var hans Søster, Kurfyrstinde Anna, des gladere
derover. Under sit Besøg i Danmark i August 1571 skrev
hun til Birgitte Gjøe fra Frederiksborg. »Jomfru Anna von
Hardenberg har i Fortrolighed meddelt Os, hvor trofast og
flittigt I har virket i den bevidste Sag, hvilket har vundet
Vor naadigste Bifald. Vi tvivle ikke om, at I fremdeles
som hidtil vil lade denne Sag ligge Eder paa Hjerte og tage
Eder deraf . . . saa at det Foreslaaede maatte naa til en
lykkelig og Gud velbehagelig Ende. Derved beviser I Os
en Tjeneste, der er Os til besynderlig Velbehag, og som Vi
vel i Naade skulle erindre at forskylde Eder. Den
Almægtige give hertil sin guddommelige Velsignelse«!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
