- Project Runeberg -  Percival Keene /
243

(1913) [MARC] Author: Frederick Marryat With: Karl Hansen Reistrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

243

aabnede Brevet, som Lord de Versely havde givet
mig. Det var fra Første-Lorden, som meddelte ham,
at jeg kunde indfinde mig næste Dag i
Admiralitetet, hvor min Kaptajnsbestalling laa undertegnet,
og at jeg havde faaet tildelt en Fregat paa 32
Kanoner, og som om et Par Maaneder eller 3 skulde
løbe af Stabelen. Ja, ja, tænkte jeg, nu er jeg 23
Aar, Kaptajn i Hans Majestæts Flaade og Chef paa
en Fregat. Jeg havde sandelig Grund til at være
taknemmelig. Nu havde jeg kun eet Ønske i hele
Verden, og det var, at jeg i Stedet for at være
Kaptajn Keene, kunde kalde mig Kaptajn Delmar.
Læseren tænker maaske: Hvad har det at sige med
et Navn? Sandt nok, men i den Retning gik nu
min Ærgerrighed, mit kæreste Haab, og det er den
brændende Længsel, man nærer efter et eller andet
der forøger denne Tings Betydning langt over, hvad
den i Virkeligheden er værd.

Politikeren, som har arbejdet mod eet og samme
Maal, Ministerportefeuillen, føler sig ikke mere
tilfreds ved at opnaa den, end et Pindsvin, som tager
en Rede i Besiddelse, den i lange Tider har haft
Kig paa. Det vilde virkelig ogsaa være en utaalelig
kedsommelig Verden, om ikke vi havde eet eller
andet, der drev os fremad, ansporede os til at gaa
paa, optog vore Tanker og gav os Mod, naar
Ligegyldighed, Egoisme og Smaalighed mødte os fra
vore Omgivelser.

Hvad nu mig selv angaar, havde jeg paabegyndt
en Løbebane med saa meget Held. Jeg havde naaet
en fremragende Stilling uden at skubbe til andre
eller været generet af andre, skønt mange nok
kunde have Grund til at misunde mig. Jeg skulde
dog snart komme til at erfare Sandheden af, at
jo højere man stiger til Vejrs i Samfundet, jo større
bliver Antallet af ens Fjender, jo mere er man

16«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:02:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/percikeene/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free