Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
Efter adskillige Ceremonier og Koglerier samt
Nydelse af bedøvende Drikke faldt han ogsaa i
Besvimelse og laa som Død V2 Times Tid,
medens hans Sjæl var over i den anden Verden.
Bekymret vogtede Andreas paa ham, og da
han igjen vaagnede til Bevidsthed, spurgte han
ham med Angest:
»Hvad forlange »Jabmek,« de Døde?«
»De forlange enten Offer af en Hest straks
paa Stedet, eller et andet Menneskes Liv,«
svarede Svogeren.
Dette var haarde Vilkaar. At skaffe en Hest
straks paa Stedet var umuligt, og hvem skulde
vel ville ofre sit Liv for at redde hans Søn fra
Døden?
Da besluttede den gamle Fader, siger Sagnet,
af Kjærlighed til sin Søn selv at ofre sit Liv,
selv at gaa til de Afdøde, for at Sønnen kunde leve.
»Naar min Søn dør,« sagde han, »da slukner
Ilden paa min Arne, da er der ingen Glæde for
mig mere ved nogen Ting i denne Verden. Jeg
er gammel og har ikke mange Aar at leve. Saa
lad mig da dø, for at disse Aar kunne tilregnes
min enbaarne Søn og hans Liv blive langt og
lykkeligt her i Verden.«
Da denne Beslutning var fattet, kyssede han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
