Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Sang. Vagtstuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
0 g naar jeg synger næste Gang —
Selv hun, som for din Elskovstrang
Var dov, skal til min Harpes Klang
Sin Rost forene med din Clan
Til Klage over Alpins Gran!«
23.
Imidlertid sad Ellen stum
Og sorg’fuld i et prægtigt Run),
Hvor Morgensolen lyste mild
Igjennem farvet Rudes Ild.
Forgjæves dog dens Straaler loe
Paa gyldent Loft og rigtklædt Bo,
Forgjæves Tjenerne frembar
Der lækker Mad og Vinen klar —
Det smukke Rum, den ædle Drik
Hun værdigede knapt et Blik.
Og saae hun derpaa, var det kun
For sødt at mindes mangen Stund
Paa hin den fjerne, stille O,
Naar Morg’nen rødmed over Sø,
Og der hun sad med Fader prud
1 Hallen, klædt med Dyrehud,
Mens for ham og en Gjæst saa kjær
Hun simple Kost anretted der; —
Mens Lufra stolt ved Siden laae
For Brod af hendes Haand at faae,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
