Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
...Mit Barn . . . Barnet mit!" stammede hun,
sitrende af Moderømhed, idet hun paa ny trykke den
lille ind til sig, lo og græd paa een Gang ligesom en
Afsindig. »Barnet mit! Gudskelov, jeg har dig
igjen! Gud er dog mild, Straffen opveier ikke
Brodenl Se dog paa mig, Odd . . . Vær ikke
ræd!« Hun strøg Lokkerne bort fra hans skræmte
Ansigt »Hvor Munden ligner hans! . . . Og
Panden! . . .« Hun kyssede ham atter og atter.
»Aa, at jeg nogensinde kunde have Hjerte til
at forlade dig, du dejlige Barn, nu fatter jeg
det ikke.«
»Slip mig!" klynkede Barnet Uvilligt, idet det
søgte at rive sig løs-. »Du er itte min Mama·
Hun er derinde.« Han pegte Ud.
»Hvor nforsigtig jeg dog er!« tænkte den unge
Mor og saa bedrøvet paa Gutten· »Men at maatte
dølge sig for sit eget Barn; det er dog haardt!« —
»Hvor er din Mama, siger du?« spurgte hun hojt.
»Der kommer hun,« svarede Barnet, løb fra
hende og klyngede sig kjærligt til Dorothea, der
netop traadte ind, ømt ledende den Blinde ved
sin Arm-
»Tak, Dorotheal Hvad var dog jeg Hjælpe-
løse uden Dem?« Hati satte sig stille tilrette i
Lænestolen. »De er mit Øje, min Haand, min
Støtte altsammen! Snart maa jeg dog vænne
mig til selv at finde frem dette korte Stykke fra
Sovekammeret herud; den lille Trappe er det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
