Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
Tvil rejst sig skruemmende i hendes Sind. ion
ikke denne aandsoverlegne Kvinde egnede sig bedre
til Sigurds Hustru end hun? —- Dog hun var
Barnets Mor — — Hurtig forjog hun alle Skræmme-
billeder, og Modertaiiken dvælede kun velsignende ved
Barnet.
,,Hvor De dog har Grund til at være glad
og taknemmelig,« sagde Dorothea tankefuld »For
Dem har nu Gud vendt alt til det Gode. Ja, De
har vundet det store Lod i Livet: De elsker, De
gjenelskes, og De skal faa Lov til at leve og virke
for den Elskede Hvad kan et Hjerte forlange mere?
Tro mig, at det er alene disse to Ting, Kjærlighed
og Arbejde, som giver Livet Værd og Betydning.
Kjærligheden er den skjulte Elv, der frugtbarngr
Livets Ørken og stedse holder Bredderne grønne.
— — — Tilgiv mig, Helga, at jeg opholder Dem
saa længe med mit Snak og mine unyttige Raad
— men, tro mig, jeg mener Dem det saa vel.
Vi Gamle ser Skjærene, der lurer bag de blanke
Dønningei—, den tillidsfulde Unge ser kun Solspillet
paa Bølgetoppene — og engang i Livet var vi
alle unge —« —
»Hvor jeg har miskjendt Dem, Dorotheal«
sagde den unge Hustru og greb rørt og angerfuld
hendes Haand. »Havde jeg kjendt Dem før, havde
jeg for nogle Aar siden ejet en slig Veninde, da
var vist meget gaaet anderledes og bedre! — Tak-
fordi De har bevaret mit Hjem for mig saa rent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
