Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En forårsdag i begyndelsen af femtierne,
en deilig forårsdag i Mai med klar, blå himmel
— der lå ikke en eneste sky over » Ulriken« og
luften, frisk af sjøbrisen, var blandet med vellugt
af hæg og blomster — trådte jomfru Marianne
Witzleben iland på Bergens toldbod.
Der lå fødebyen, omrammet af fjord og fjeld,
i al sin friske, originale skønhed udbredt for
hende . . .
En liden, gammel dame med et
ubestemmeligt smil stod ventende på bryggen, viftende med
et lommetørklæde.
Det måtte være hende — moderen? Marianne
nærmed sig usikkert. Og dog — mon ikke hun
tog feil? Den gamle dame havde sminke på de
rynkede kinder og bar en paryk, hvis farve
spilled i det røde. Den sorte silkekjole, spændt
ud over et uhyre af en »krinoline«, var forsynet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
