Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Romerreisen - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
Det blev ingen behagelig reise for de to
damer. Fru Krohn var i dårligt humør (hun
havde glædet sig til at Thorne skulde været
deres cicerone på denne Neapelstur) og Borghild
kunde ikke glemme Due og hans besynderlige
adfærd mod hende.
Han havde slet ikke mødt frem på stationen
for at tåge det endelige farvel med hende. Hun
havde dog ventet på ham lige til det siste, selv
efter at signalet til togets afgang havde lydt.
Med øiet fastklinet til kupévinduet sad hun der
i den yderste spænding, søgende med tåfefulde
blikke efter ham, betragtende i bitter vemod,
hvordan Rom efterhånden fjernede sig, den stad,
hvorefter hun havde længtet så umådeligt, og
hvor hun nu havde været så lykkelig og så for
tvilet ...
Damerne blev ikke længe i Neapel. De tog
til Sorrent, og her i landlig ro havde Borghild
tid nok til at gruble over sit forhold til Due.
Hvad betød den underlige måde, han havde
sagt farvel på, så kammeratlig roligt som om
de skulde mødes den næste dag og alle dage
— og så hans taushed nu? Han skrev ikke et
ord til hende, og dog vidste han godt, at et
brev, adresseret til den norske konsul i Neapel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
