Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
J Villan havde man tilbragt hele Natten i-
den frygteligste Angst over Fridas Udebliven. Fru
Skjold gik urolig og uden Ophold fra det ene Værelse
til det andet, nu og da glyttende ud af Vinduerne
i den mørke Luft, Kristiane, der hemmeligt frygtede
for, at hendes Haardhed, hendes ubesindige Ord om
Formiddagen kunde have drevet Frida til Selvmord,
vred Hænderne, fuld af det nlideligste Sjælenag, og
Tjenestepigerne sad oppe med, stumme og forvaagede,
delende sit Herskabs Bekymring Det var en af
disse Nætter, der evner atfarve brune Haar graa.
De sorgfulde og forskrækkede Kvinder havde hele
Tiden lyttet spændt til den mindste Lyd og skjælvet,
naar Træernes vaade Grene slog mod Ruden.
Denne heftige Banken skar dem nu i Hjertet som
Anelsen om et Ulykkesbndskab. Alle rejste sig, de
saa forventningsfulde paa hverandre, men Ingen
havde Mod til at gaa ud. Om de nu bragte hen-
des Lig?
»J Guds Navn,« hviskede Fru Skjold og gik
fattet, men underlig bleg ud i Entreen. De Andre
fulgte hende i nølende Taushed. Døren aabnedes.
Ved det første Syn tumlede Fru Skjold som lyn-
flaaet tilbage. Hun jamrede sig som en Moder, der ser
—sin Yndling redningsløs fortabt. »
»Vi har erfaret, hun hører hjemme her, Frue!
Vi fandt hende besvimet ved Tjernet. Hun har
snakket over sig og sunget hele Veien.«
Arbeideren, som førte Ordet, slap Frida og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
