Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvilket alt var noget, der interesserede hende. Endnu
var det indiansk Sommer; «jeg drikker denne Luft og
føler den næsten som en yndig Rus.»
Imidlertid flyttede Fredrika Bremer nu hen til sine
venlige Indbydere, Hr. og Fru Spring, og hun var glad
ved at disse ikke boede i det utaaleligt larmende og
prosaiske, egentlige New-York, «den sidste Stad i Verden,
jeg vilde bo i», saa blottet for Skønhed og Interesse, men
i det langt mere stille og fredelige Brooklyn paa den
anden Side af Havnen. Allerede den første Middag bleve
de enige om, at de alle tre skulde kalde hinanden ved
Fornavne: Markus og Rebekka og Fredrika. Markus var
en saa jævn og prægtig Mand, «hans Ansigt lignede en
Velsignelse», saa Fredrika virkelig holdt af ham som en
Søster; Rebekka var ogsaa hjertelig, men mest kvækeragtig.
Hos dem havde nu Fr. Bremer et Hjem, saa længe og saa
ofte hun vilde være der, og hun fandt sig ogsaa ganske
hjemme dér. Naar hun var træt af Overrend, af Smiger,
Høflighed, Nysgerrighed og Selskaber, havde hun sin
stille Havn hos disse gode Mennesker.
Gennem Springs gjorde Fr. Bremer Bekendtskab med
en Mand, der interesserede hende meget, nemlig Præsten
Channing [1]. Han havde før været Prædikant i en
Unitariemenighed, men følte sig ikke tilfredsstillet derved, og
var nu en Slags Præst for en Kreds, hvortil Springs
hørte, en Kreds, hvor orthodox Lære vistnok ikke spillede
nogen stor Rolle, men som navnlig forenedes ved fælles
Kærlighedsgerninger. Der gik meget Ry af Channings
Veltalenhed, men den første Gang, Fr. Bremer hørte ham,
gik hans Tale om «de Helliges Samfund» rent i Stykker.
Han maatte slutte med en Undskyldning, fordi han havde
følt sig aandsforladt. Men senere hørte Fr. Bremer ham
tale fortræffeligt om Kristendommens Gud i Modsætning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
