Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
Regel, at vi til alle fremragende Poster skulle hente fra
fremmede Lande de berømteste og ypperligste Folk, vi
kunne faa, fører det til, at vi næsten ingensinde ville
faa indsigtsfulde og betydelige Folk af vore egne, thi de
kunne ikke komme frem. Det er da intet Under, at Folket
føler sig tilsidesat og ringeagtet. Men det er ufornuftigt
og uædelt, naar det lader den enkelte fremmede føie sin
Uvilje, thi man kan jo ikke fortænke ham i, at han soger
at gore sin Lykke. Vist er det, at vi med Rette kunne
fordre, at den fremmede iblandt os viser Varsomhed i sin
Omgængelse, thi han maa være forbindtlig mod den
Kation, der har foretrukket ham for sine egne. Det er en
utaalelig Ligegyldighed, hvis han ikke gor sig Umage for
at tale vort Sprog, eller naar han omgiver sig med
tyske Folk.
Pram undersøger Grunden til, at Uviljen mod Tyskerne
i den senere Tid var bleven saa stærk. Og han finder da.
at Trykkefriheden har bidraget meget dertil; efter at den
var bleven givet, begyndte man lier hjemme at. drage alt
det, frem, man havde mod Tyskerne, og ligesaa gik det
paa den anden Side. En Kieler-Professor lod sig forlyde
med, at det var bedst, om det danske Sprog helt
afskaffedes! (Og han var dog dansk Undersaat.)
Saa er Sandheden da den, at hver kan være god for
sig, og gensidig skulle Tyskere og Danske ikke ringeagte
hinanden. At Holstenerne kalde sig tyske, kan ingen
fortænke dem i. Men «naar Slesvig, som fra ældste Tider
af er dansk, et virkeligt Stykke af Danmark, nu ikke vil
anse sig som dansk, men lader, som det gor sig til af at
være en Stump med af Tyskland, saa er det Ret at anse
de Daarer, der ytre saadant, som Mennesker, der fornægte,
at de stamme fra en ærværdig Familie og lyve sig ind i
en anden.» Og det kunne vi fordre, at naar Holstenere
ere satte paa Hædersposter, hvor de have Indflydelse paa
Danerigets Vel og Ve, de da opfylde deres Kald som
dansk-norske og ej som slesvigholstenske Mænd.
Dette var det sidste betydelige Indlæg i Tyskerstriden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
