- Project Runeberg -  Jung-Stilling. Ett kristeligt Levnedsløb /
116

(1890) Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

116

Folks Advarsel, igjennem Bølgerne og kom vel fra det.
Derefter gik Vejen gjennem hans Fædrene-Egn, som han
saalænge ikke havde set, og det blev et helt Triumftog.
Han kom først til sin Onkel Johan, hvor Faderen Vilhelm
ogsaa var til Stede. Onkelen modtog ham med de Ord:
„Vær velsignet, kjære Hr. Fætter! Vor Glæde over at
se Dem ved Deres ønskers Maal er ubeskrivelig stor;
De er med Berømmelse steget op paa Ærens Trin og er
vor Families Stolthed!" Folk i Landsbyen vare strømmede
sammen for at se dette Vidunder, denne fordums fattige
Skrædder og Skolemester, som nu var en berømt Læge,
der hentedes saa langvejs bort; og de hilste paa ham med
den dybeste Ærbødighed. Derefter drog han, ledsaget
af Faderen, videre til dennes Hjem i Kredenbach. Hér
vare Mænd og Ynglinge gaaede ham en Mil i Møde og
ledsagede ham nu i Flok. Ankommen til Landsbyen, fandt
han alle de andre Beboere paa Gaden, og lydelige
Vel-komstraab lød ham i Møde; han var rørt til Taarer.
Stedmoderens Modtagelse var kjølig, men desto
hjærte-ligere var Fasternes, gamle Eberhards Døtres, der vare
komne hertil med deres Børn. Hele Huset var stadig
fuldt af Mennesker, der vilden se ham og høre et Ord af
ham; der var ikke at tænke paa Ro. Derfor skyndte
han sig at ride bort igjen den næste Morgen, medens
hele Byens Farvel lød om ham. Faderen løb efter ham,
greb hans Haand endnu en Gang og stammede med
Taarer: „Den almægtige velsigne dig!"

Men midt i alt dette lyse og opmuntrende, der maatte
kvæge Heinrich Jungs Hjærte, steg der tunge, nagende
Tanker op i ham. Det burde ikke have været saa, men
saaledes var han nu engang. Æren var han ingenlunde
ufølsom for, med Tak saa’ han ogsaa op til sin
himmelske Fader, men Lykken, hvor var den? Ak, han følte
sig netop inderlig ulykkelig paa Grund af sin mislige Stilling.
En svag Hustru, nu to Børn og betynget af Gjæld, saa
han ikke vidste, hvornaar Kreditorerne vilde drive ham
fra Hus og Hjem. Og saa en usikker Rejse, som kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:36:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prjungstil/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free