Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hidindtil har det jo helst gaaet daarligt, og der
er fisket yderst lidet. Der er for meget Isrand i Sjøen,
siger Folk, saa Hummeren holder sig paa Dybet og
vil ikke gaa under Land; men der er lige meget Stel
med den for det, naar hver Fisker har fra 60 op til
100 Teiner at efterse.
Men naar saa op i alt dette Taren kommer til
Land, da bliver der almindeligt Opbud; alt andet maa
hvile og hele Gaarden gaar „paa Taren“. Mandfolkene
kjører den op fra Sjøen over Stok og Sten (mest Sten!)
og lægger den i smaa Hauger udover Marken,
Kvindfolkene spreder den, for at den skal tørke og „snur“
den, ganske som Hø, naar den er tør paa den ene
Side, og Børnene bærer Kaffe og Mad til de Voxne.
Jeg tror ikke, det er andre end Katten, som bliver
tilbage i Huset, -— Hundene er ialfald med paa Taren!
Og naar den saa er bleven saapas tør, at det
gaar an at faa Fyr paa den, bliver Baalene tændt —
det ene efter det andet sydover og nordover langs
Kysten, og den tykke gulhvide Røg vælter indover
Landet, saa Folk langt inde i Heiene kan lugte, at
Vaaren maa være kommen, siden de brænder Tare
der vest.
Det eneste, Vaaren ikke har nogen heldig
Indflydelse paa er Hønsene, og min Hengivenhed for disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
