Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at Bølgerne kan brydes langs Stranden; — Vandet
stiger og falder sammen med den bløde Tare inde mellem
Stenene, næsten uden Lyd og udenfor ligger Erfuglen
i store Flokke og piller Fjærene.
Solen skinner i Hannernes hvide Bryst, medens
de synger for Hunnerne, et underligt kjælent, vildt
Skrig, som klinger henover Havet, gjentages fra Flok
til Flok og dør hen langt ude.
Og Dagen gaar — blank og stille og lun som en
Sommerdag med Lærken høiest i Luften og Viben,
som gjør Vidundere i Kunstflyvning for at bedaare
Hunnen, — indtil Aftenen kommer, og Solen gaar i
Sjøen saa gyldenstraalende, at man gjør bedst i ikke
at se paa den.
Og straks falder der en mild, hemmelighedsfuld
Ko over Landskabet; der bliver stillere end før og
alle Farver dæmpes, — alene Havet bliver mørkeblaat
og trækker op en mørk, alvorlig Horizont for Natten.
Men Himmelen møder Havet saa ren og skyfri, at
den næsten ikke rødmer.
Skumringen begynder at brede sig, Tarerøgen
stiger ret tilveirs en Stund og sænker sig. over Myrene,
hvor den bliver liggende og bølge sagte frem og
tilbage i hvide Dønninger; et af Baalene, som Folkene
er gaaet fra brænder for sin egen Fornøielse med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
