Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men én Ting ser man altid, hvor man end færdes
paa Øen eller ude mellem Skjærene, hvadenten det er
Storm eller Stille, Dag eller Nat — det er Hvidingsø
Fyrtaarn.
Jeg ved næsten ikke noget, som passer saa
mageløst netop der, hvor det er sat, som denne snehvide,
retlinjede Stenkolos, der rager op af Havet og den
lave, forrevne Klippeø og ligesom sætter Kronen paa
det altsammen. Thi dette iøinefaldende Menneskeværk
er ikke •—■ som saa ofte ellers — nogen Vold mod
Naturen, men tvertimod dens kunstneriske Fuldendelse !
Uden Fyrtaarnet vilde Hvidingsø paa langt nær være
saa merkeligt og saa indtagende, som den nu er.
Der er et utroligt Selskab i saadan et Taarn!
Mindst tyve Gange om Dagen spørger man sig
selv: Hvor har vi nu Fyret henne? — vender sig
og sender det et gjenkjendende Nik. Hvis man f. ex.
ligger og seiler i den indviklede Labyrint af Sund og
Smaaøer og tilsidst hverken ved op eller ned, nord
eller sør, behøver man bare at se sig om efter Fyret,
— ja selv om man gaar ganske fredeligt og spaserer
paa Øens eneste Yei, kan man faa en Trang til at se
efter, om den kjære Yen fremdeles staar paa sin gamle
Plads — og bliver hver Gang lige fornøiet, naar den
gjør det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
