Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
denne skurk, som kaldes mennesket, vænner sig
ogsaa til alt!«
Han hensank i grublerier.
»Naa, og sæt, at jeg har løiet,« udbrød han
pludselig uvilkaarlig — »om mennesket virkelig ingen
skurk var — mennesket i sin almindelighed, den hele
menneskehed, saa at sige — saa betyr jo bare det, at
alt det andet — bare er fordomme til at skrække os
tilbage med . . . ., at der ikke gives skranker, —
og det er vel ogsaa sagen, det, naar det kommer
til stykket.
TEE
Han vaagnede sent, næste morgen, efter en
urolig søvn, der ikke havde styrket ham. Han følte sig
inderlig galdesur og nervøs og ond og saa med had
paa sin hybel. Det var et bittelidet kot, omkring
seks skridt langt og gjorde et ganske utrolig elendigt
indtryk med sine gule, tilstøvede tapeter, der overalt
hang i lange flænger ned fra væggen; der var saa
lavt under taget, at et menneske af middelshøide
maatte gaa i en evig frygt for at støde med skolten
i panelingen. Indredningen svarte til omgivelserne;
den bestod af tre gamle, defekte stole, henne i en
krog et malet bord, hvorpaa nogle hefter og bøger
laa henslængt. Det tætte støvdække vidnede om, at
det maatte være længesiden, nogen haand havde rørt
ved dem. Endelig var der et rent uhyre af en sofa,
som optog næsten hele væggen og den halve bredde
af værelset. Den havde engang i tiden været
betrukket med kattun, nu hang og slang der nogle
filler af betrækket ned omkring sofaen. Raskolnikow
brugte den til seng. Som oftest slængte han sig paa
den, som han stod og gik og sov uden sengetæppe,
bare med sin gamle, luslidte vinterfrakke over sig og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
