- Project Runeberg -  Raskolnikow /
66

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

66

hed, hvortil han var fuldstændig uvant. . . . Det
virkede paa ham som et slag i hodet, — det
sortnede for øjnene paa ham.

Han saa sig hurtig om, ligesom hån søgte noget.
Han. følte trang til at faa sætte sig og saa sig om
efter.en bænk. Det var paa K.-boulevarden. I
omkring hundrede skridts afstand foran ham var der
ogsaa en bænk. Han skyndte sig hen til den, såa
hurtig han kunde. Underveis mødte der ham
imidlertid et lidet eventyr, som for nogle minuter
fængslede hele hans opmærksomhed.

Idet han saa henover til bænken, fik han omkring
tyve Skridt foran sig øje paa et fruentimmer; han gav
i begyndelsen aldeles ikke agt paa hende, ligesaalidt
som han hidtil havde fæstet nogen opmærksomhed
ved alt det andet, som flygtig var passeret ham
forbi. Det var allerede hyppig forekommet, at han
for eksempel kom hjem uden at ha spor af erindring
om, hvilken vei han var gaaet; det var. blet en vane
hos ham at fordybe sig saa fuldstændig i sine tanker
under veien. Men ved dette kvindfolk foran ham var
der noget saa besynderligt, noget som i den grad
faldt i øjnene ved første blik, at hans opmærksomhed
lidt efter lidt hagede sig fast i hende, — i
begyndelsen modvilligt og ærgerlig, men senere mere og mere
paatrængende. Han maatte og skulde ha greie paa,
hvad det egentlig var, som forekom ham saa
paafaldende ved dette kvindfolk. Fordetførste lod det
til at være en ganske ung pige; hun gik her i denne
brændende hede barhodet, uden parasol og uden
handsker og slang saa underligt med hænderne. Hun bar
en silkekjole af let stof, som var skjødesløst hængt
omkring hende, neppe nok knappet; bagtil under
kjolelivet var kjolen flænget i skjørtet, og en fille hang
ud. Omkring den blottede hals var der slængt et
lidet tørklæde, men som sad ganske skjævt. Pigen
gik usikkert og snublende, ja hun slingrede ligefrem.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free