Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
mærket hende. Men fortagendet var strandet; — han
havde ingen økse. Hans bestyrtelse var stor.
»Hvor kunde jeg ogsaa komme paa den
indbildning,« tænkte han, mens han gik ud under
portrummet, »at det skulde være såa rent umuligt, at hun
alligevel i det givne øieblik kunde være hjemme?
Hvorfor? Hvorfor skulde dette være noget saa
selvforstaaeligt?« Han følte sig nedtrykt, ligefrem
ydmyget, han kunde gjerne sat i en latter af raseri
mod sig selv. . . . Et vanvittigt, dyrisk raseri kogte
inden i ham. :
Han stod grundende ude i porten. Vandre
gaden op og ned, saan ligesom spaserende, nei det likte
han ikke; gaa hjem igjen, — endnu mindre. »Tænk,
for en gunstig leilighed jeg nu for altid har forspildt!«
brummede han, mens han stod der hensigtsløst under
portrummet, lige udenfor det mørke værelse til
husvagten, der ogsaa stod vidt -aabent. Pludselig skvat
han til: derinde fra stuen, bare etpar skridt foran
ham, tilhøire, under bænken, var der noget, som
blinkedetimod ham: Han sag, sig om. ANDET var
ingen i nærheden. Han sneg sig hen paa tæerne,
steg ned de to trin og raabte ganske sagte paa
husvagten. — Rigtig, kan var ikke hjemme!
Kanske befandt han sig et eller andetsteds’i nærheden,
ude paa gaarden, for døren stod paa vid væg hos
ham! Raskolnikow styrtede sig over øksen (det var
en økse), drog den frem under enken, hvor den laa
mellem vedskier, hægtede den straks, uden: først at
forlade stuen, ind i stroppen, stak begge hænder i
lommen og dk ud; — ingen havde bemærket ham !
»Hvad vor overlegne kløgt ikke formaar, det gjør
tilfældets djævel!« tænkte han med et eiendommeligt
smil. Denne omstændighed satte atter mod i ham.
Han gik sin gang rolig og sikker, uden at
forhaste sig for ingen mistanke at vække, Han saa
neppe nok paa dem, han mødte, ja, han gjorde sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
