- Project Runeberg -  Realisme og Realister : Portrætstudier og Aforismer /
12

(1879) [MARC] Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lidt om dansk Realisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

12
at de Intet veed, og at de ikke kunne indestaa for Noget, som
de ikke har set. Uheldigvis, tilføjer de desuden, har vi set
meget Lidt. Men det Gode er det, at de ikke forsøger at give
Mere end de have. Saaledes ogsaa Forfatterne.
Ud af Skolens Objektivitet, Forfatterne lader tale, de taler
ikke ’- forklares ogsaa dens tilsyneladende Mangel paa Moral.
Dens Forfattere lader Livet moralisere; for dem bliver Moralen
at uddrage som et Resultat af Menneskeliv, de har iagttaget,
og de overlader til os seiv at uddrage dette Resultat; de gjør
det ganske simpelt, fordi de tror, at Livs Fakta ere mere overta
lende end deres private Udtalelser og Fremførelsen af deres pri
vate Mening. Thi naturligvis, de har en Mening ligesom alle
andre, og hvis man vil, kan man nok faa fat paa den, fordi deres
Sympathier seiv mod deres Villie og übevidst paavirker deres Syn:
det Sete afhænger, veed vi, af Øjnene, der se; men det engang
Sete refererer de uden Kommentar. Kommentarer vilde kun fylde
op, og Pladsen er saa lille, Stoffet saa overvældende rigt. Hvad
de vil, er at fortælle os Alt, hvad de har set, fortælle os det Alt
uden Snærperi, med en Videnskabsmands Grundighed og en Viden
skabsmands Uforbeholdenhed. Stundom kan de maaske gaa for
vidt, men nåar man paastaar, at den realistiske Retning hoved
sagelig beskjæftiger sig med Sanseverdenen, er denne Beskyldning
baade ukorrekt og uretfærdig. Videnskaben har lært vor Tid,
at Psykologi og Fysiologi er nærliggende Videnskaber, og den
har paa en ædruelig Maade knyttet det saakaldte Aandelige sam
men med det Legemlige. Uden at ville løse Hypotheser har
Forfatterne givet Agt paa det, der her dog var værd at lære,
og det Fysiske er blevet dem et vigtigt Felt, som de gjen
nemvandrer uden falsk Undseelse, fordi de veed, hvad de vil, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:55:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/realisme/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free