Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Løse Portrætstudier af vore nye Forfattere - Forfatteren af «Jason» - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
os-, de Gamle føler jo kun, at de ældes derved, at der voxer
Unge op omkring dem. Men Sagen var, at der i en hel Gene
ration ikke var opstaaet nogen ny Ungdom hos os, en ny Ung
dom med andre Sympathier, ændret Tankeliv og ændrede Følel
ser; tilsyneladende vedbliver vi at leve paa de gamle Ideer under
de gamle Former. Saa troede de Gamle, at de bestandig var
unge, og at den nuværende Generation følte, tænkte og opfattede
ligesom de seiv. Hvem vil vel nægte, at det er pinligt at vaagne
af et saadant Bedrag, og at det er naturligt, nåar de Vaagnende
bruger noget stærke Ord ?
Forresten er der meget Karakteristisk i den Kritik, Bogen
mødte fra en bestemt Side. Fortællingen, sagde man, tyder
ingenlunde paa, at Forfatteren er nogen ung Begynder, thi
hvad den mangler, er netop Ungdomsfriskhed. Hvor betegnende,
da der begynder at røre sig et andet og seiv om det ikke
er «ungt» i den traditionelle Forstand af Ordet alligevel yngre
Liv; da man begynder at ane, at der dog i Stilhed er opvoxet
en ny Slægt, er det Første, disse graahaarede Ynglinge bebrejder
den, det, at den ikke er ung nok. De glemmer helt, at denne
Ungdom har faaet sit Præg af Skuffelserne paa samme Maade
som de fik deres af Løftelsen; at de var Aktionens Slægt, medens
denne Ungdom er Reaktionens. Sligt glemmer de, men kan
man forlange, at de skal huske det?
Dog seiv langt stærkere Ord kunde ikke have slaaet «Jason,
til Jorden eller have kuet dens Forfatter. De første af Halv
fjerdserne vare en underlig Forventningens Tid. Man elskede
bestandig de Gamle, fremfor Alt man ærede dem, men medens
man bestandig omgav dem med den samme Pietet, begyndte
man dog at savne Noget hos dem, noget af dette Usigelige,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
