Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Løse Portrætstudier af vore nye Forfattere - Forfatteren af «Jason» - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bjærgenes Fod, Sagnet om den i Floden dvælende Skat husker
De det? Dernæst Spillet, hans vaagnende Elskov, for hvem et
Blik er et Favntag, et Smil Besiddelsens Salighed, hendes nyiigne
Given sig hen, hendes ulegemlige Nyden, Nyden, saa at sige
med Aandens Sanser. Ikke sandt —De mindes jo det Alt?
man glemmer ikke en Digters Billeder. Man kan ikke glemme
dette glødende og dog saa kyske Maleri. Thi denne Studie er
Maleri, her er Forfatteren Måler, han, som saa ofte tegner, har
her målet, som da han malede os Helenes Afskedsfest og Hastings
Gang med Ida under Alléens Træer. Og i disse Stemninger,
hvor han helt giver sig hen, bliver hans Stil næsten til Musik.
Ellers er det melodiøse ikke ejendommeligt for den. Dertil ei
den for urolig, for springende, for afbrudt, og han, der underti
den kan skrive saa fuldendt som faa, kan paa den anden Side
snart jage Sætningerne sammen i nervøs forvirret Hast, snart
kaste dem mellem hinanden med aristokratisk Nonchalence.
Vor Stil afspeiler altid os seiv, og Forfatteren af «Jason»
skriver, som han efter sin Ejendommelighed maa skrive. Men
maaske burde det være ham et Fingerpeg, at nåar han helt giver
sig hen, bliver hans Ord til Musik.
En aandfuld Mand, der helst vil leve udenfor det Hele, i
fornem Afstand, fjærnt fra Mængden: den ørkesløse Tid har træt
tet ham og gjort ham nervøs, nu er han blevet Tilskuer, lidt
skeptisk, fremfor Alt kjølig. Saaledes ser han Verden drage sig
forbi. Men nåar hans Blik falder paa en stille Lidende, der bærer
sin Kummer uden at støje med den, en uskyldig Haanet, der
bøjer sit Hoved i Tavshed, saa røres han. Og i saadanne Øje
blikke er han maaske mest sig seiv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
