- Project Runeberg -  Realisme og Realister : Portrætstudier og Aforismer /
42

(1879) [MARC] Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Løse Portrætstudier af vore nye Forfattere - Holger Drachmann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

42
diers Skyld og tog Texten med i Kjøket, men alligevel var Tex
terne nok saa meget værd som Studierne med Blyanten. Og de
fortalte naturligvis som alle Texter omtrent det Samme eller bedre
om det Samme: de fortalte begge om Havet.
Drachmann er i sin Tid blevet Måler i Kraft af sin Kjærlig
hed til Havet. Han har til en Begyndelse målet det med Far
ver, de piskede Bølger, det rolige Vand, det endeløse Ocean,
den stille Bugt. Men saa er han begyndt at savne Noget i sine
Billeder. Stormens Brøl, Vandenes Suk, Strømmenes Slag mod
Stranden har han savnet. Han saa, at hans Billede var stumt.
Saa gav han sig til at male med Ord, med Rytmer, næsten i
Melodi. Og det var Havet, der lærte ham det Altsammen : han
var Havets Måler, han blev dets Digter.
Hans Kjærlighed gjorde ham dertil.
Han har seiv skrevet:
Store Sangere var der nok,
besunget har de det meste,
som var i Landet at nævne.
Havet glemte de fleste.
Drachmann vil mindes som den, der huskede det, ja nier end
det, den, som elskede det, forstod det og lod os forståa det.
Drachmanns Kjærlighed til Havet er let forklarlig. Der er
saa nært et Slægtskab imellem ham og det, saa megen Lighed,
saa mange Berøringspunkter.
Hvem kan sige, at han kjender Havet? Havet, der bestandig
er nyt, evig vexlende, bestandig et andet. Over det jager de
sejlende Skyer, Solstraalerne spiller paa dets Flade, Himlens
Rødme spejler sig i den. Bestandig nyt, fordi det spejler en ny
Stemning, altid vexlende, fordi det kun er Spejling af de dri
vende Skyer. Og nåar er det sig seiv? spørger De. «Altid,,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:55:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/realisme/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free