Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Frankrigs Literatur - Honoré de Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 35
ung, Grevinde Pirmiani, som tvinger sin Elskede til at blive en
*Æand, Julie d’Aiglemont, Kvinden paa tredive Aar og mange,
lange flere. Virkelig Kvinderne skyldte Balzac et Alter, de
ar rejst ham det i deres Hjærter.
Og alligevel Skildringer af Kvinden har maaske skabt
ans Berømmelse, hans Tegninger af Manden vil bevare den.
Der er megen «Fysik» i Balzacs lagttagelse, efter manges Men’ig
lidt for megen maaske, og han bliver i sin Behandling af Kvin
den ofte mere af en kvindelig Læge end af en Romanforfatter.
Seiv om man Intet har imod visse Detailler angaaende det rent
fysiske Befindende, stoder det dog at finde dem altfor ofte, og i
sin berettigede Stræben efter at tegne Kvinden som fuldt bevidst
gaar han ofte lidt for vidt, og tegner hende lidt for videnskabe
ligt, lidt for direkte og lidt maa jeg sige? for «ligetil».
Desuden vi, der tror, at lagttagelse er Romanforfatterens
nødvendigste Egenskab, vil bestandig beundre Balzacs Kvinder,
thi ingen Mand har kjendt dem bedre eller saa godt som han,
men vi vil alligevel sige til os seiv, at han jo, hvor udmærket
han end har formaaet at iagttage, aldrig har kunnet komplettere
sine lagttagelser med Erfaringer fra sit eget Liv, og det er dog
saaledes, man nåar til det sandeste Resultat. Manden, seiv en
Balzac, vil bestandig tegne Kvinderne, saaledes som han vil, de
skal være, mindre maaske, som de er. Derfor turde mangen
en Læser foretrække George Sands Kvinder og Balzacs Mænd.
«Det gjælder Livet», siger Balzac, «Livet og mere end Li
vet, thi det gjælder Lykken». Og saa styrter hele denne Skare
frem i hvirvlende Fart, ustandset, ustandselig paa Jagt efter Lyk
ken, en hidsig Kamp som Smaadyrenes i en Vanddraabe, som
Hvedespirernes paa Marken, der kæmper om Solen og Lyset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
