Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Frankrigs Literatur - Gustave Droz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
mets Skole, Forfattere som Feuillet og About, Cherbuliez
og Droz.
I Forbigaaende maa siges, at her kun er Tale om Roman
forfattere, ikke om de dramatiske Digtere. Paa Scenen er det
endnu Augier og Dumas, der hersker, og man har endnu ikke
proklameret noget Republikkens Drama.
. Dette er dog maaske nærmest Grunden til, at Zola, hvis
Romaner jo dog nu dramatiseres, behandler de dramatiske Dig
tere med en vis kølig Ringeagt; muligt ogsaa, at den nuværende
Periode skal være «Romanens Tid», og at Dramaets Tid er forbi.
Tillige maa paa Forhaand bemærkes, at der ogsaa fandtes Repu
blikanere under Napoleon 111., og at man ved Kejserdømmets
Forfattere snarere forstaar en Kreds af Digtere end alle de skri
vende Literater i de tyve Aar. Flaubert f. Ex. Forfatteren
til «madame Bovary» og «éducation sentimentale» osv. vil Na
turalismen sikkert nødig se sig berøvet.
Jules Janin har sagt om Balzac: det er Kvinden, han kjen
der; han kjender hende midt i hendes Pynt, og han kjender hende
i Negligée, hver Bagatel i hendes Paaklædning kjender han, han
klæder hende af, og han klæder hende paa.
Denne Ytring kan man med Rette anvende paa Kejserdøm
mets Forfattere. De to Hovedejendommeligheder ved denne en
blaseret Tidsalders ejendommelige Literatur er det nemlig, at den
er en Literatur om Undtagelser og en Literatur om Kvinder.
Og begge disse Ejendommeligheder udsprang med Nødven
dighed af den Jordbund, der skabte denne Produktion. Thi man
skrev for og om en raffineret Tid, men et raftineret Selskab
hader Regelen og jager efter Undtagelser, det er ikke længere
nok at være original, man maa endogsaa være excentrisk, og hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
