Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Frankrigs Literatur - Emile Zola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
Hvad de fortalte om, var bestandig de samme Kvinders og de
samme Undtagelsers snart monotone Historie, og fra Salonerne,
hvor de færdedes, og «Demimonden», hvor de havde tilbragt
deres Ungdom, glemte de Folket, Almuen og Middelstanden, Na
tionens store Flertal. Hvilken Rolle spiller vel Almuen i Største
parten af disse Bøger? Man vilde savne deres smukke unge
Døtre de er Heltindernes Kammerpiger dens unge Karle
de er undertiden Helte i en landlig Idyl men den seiv?
Frankrig var Tuilerierne, og man saa ikke ud af Slottets Vin
duer. Men Frankrig var ikke Tuilerierne og Kejserdømmets
Slotte, og hele den glimrende Literatur, der altid vil blænde ved
sin gnistrende Aandfuldhed, blomstrede forholdsvis saa kort, just
fordi den glemte og ikke erindrede dette.
Og da saa Zola, der langsomt var modnet til Tænker, kom
til klar Bevidsthed, saa han hurtig disse Fejl. Det var om Folket,
Digterne burde skrive, ikke om «Selskabet» man altid burde for
tælle. Den menneskelige Komedies altid vexlende Dramer har
ogsaa de navnløses Hjerter til deres Skueplads og Scene.
Hans Digtning skulde omspænde Folket, og hans Skildring, der
skulde være et Maleri af hele Tiden, vilde saa, medens han malede,
tillige blive dens talende Monument. Hans Maal blev det samme som
Balzacs, og seiv om Zola vil nægte, at være en lærvillig Discipel
af «de tabte Illusioners» Digter, saa er han det dog saa vist, som
Comédie humaine er skreven før Rougon-Macquart, rejst som
et kæmpemæssigt Mindesmærke over Orleanernes Frankrig og
over det franske Samfund, der som Moder har skabt Zolas.
Og den, der forstaar at læse, finder i Fassommoir Navnet
Honoré de Balzac præntet paa hver Side.
Og de store Ideer, der er den Zolaske Digtnings Love, dæm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
