Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Frankrigs Literatur - Emile Zola - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
lettere forståa. Men nu Renée og Maxime! Hvem er det, der
begaar Forbrydelsen, Renée eller Drivhusets Fe. Eller Spøg
til Side, er Renée da kun et viljeløst Redskab i dette Drivhuses
Hænder, et ansvarsløst Væsen, med hvem de store Palmers
kjærlighedsyge Dryader leger en lunefuld Leg? Er dette Drivhus,
hvor «i den sælsomme Vellugtens Musik dog et eneste Thema,
Elskovens alt gjennembævende Sanseberusning, herskende klang
igjennem», da mer end Scenen, hvor denne Forbrydelse fuld
byrdes? Zola gjør Menneskene til Dele af den Natur, der om
giver dem, personificerede Udtryk for deres Omgivelsers Stem
ning. Ligesom de græske Myther gjør han Naturens Stemninger
til Væsener, ikke til Guder thi Guclernes Tid er forbi men
til Mennesker.
Og saaledes ender denne rene Materialisme inde i Roman
tikens Urskov der inde, hvor Middelalderens Hjorte fra Al
bert Diirers Målerier skræmmes af de legende Fauner fra de an
tike Forestillinger.
Men dog vedbliver han at være Materialist eller vel snarere
Fantastiker, thi Romantiker vil man maaske nødig kalde ham, nåar
det er Stanken fra en Pølsefabrik, der er den skabende Atmo
sfære i Fortællingen.
Og dog er Tingen den samme.
II.
Vi har altsaa set, hvorledes Zola tegner den Rougon-
Macquart’ske Slægt, og denne Familie, hvis Kvinder er sindssyge,
hvis Mænd er brutale, kvindagtige eller exstatiske, er af Maleren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
