Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Frankrigs Literatur - Emile Zola - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
Men læs ham seiv. Begynd med <-Excellencen Rougon», den
er den letteste, tror jeg; efterhaanden vil De vænne Dem til
meget og lære en hel Del Gloser. Og hvis der saa, nåar De
- som jeg raader Dem tilsidst kommer til le ventre de Paris
skulde være en enkelt Side, hvor af De intet forstaar, skal De
ikke fortvivle: nanfragium commune, naiifraginm dulcel
De vil ved Læsningen blive greben ligesom jeg. For mig
er det mindre vigtigt, om han skildrer hele Kejserdømmet eller
om det kun er en Del af det hele Samfund, vi træffer i hans
Maleri; det bekymrer mig ikke,- om Zola vel i Virkeligheden
næppe har naaet, hvad han vilde at give et troværdigt Maleri af
en bestemt Periode. Han har dog maaske til syvende og sidst
naaet noget mere, thi han har målet os enkelte Billeder, som
alle Tider vil forståa, og som altid vil have Gyldighed . . . Meget
vil gaa til Grunde, og man vil ganske sikkert maaske om ikke
længe - - bryde Staven over meget af det, som Emile Zola har
skrevet, og seiv vil han ikke han siger det da idetmindste
beklage sig hvis han glemmes: thi efter hans Mening skriver
ingen for mere end halvanden eller to Generationer.
Men der gives dog Digtere, hvem det blev forundt at læse
saa dybt i den menneskelige Sjæl og forståa saa meget af det
dybeste i det menneskelige Væsen, at de kan male os «Menne
sket» og ikke som de fleste et Tiaars Mennesker ....
Og disse Digtere tilhører Menneskeheden. Den Mand, der
skildrede Marthas Lidenskab, kan maaske ved Siden af Balzac faa
Plads blandt disse udødelige. Men hvis han faar det, vil det ikke være
Naturalisten Zola der næppe tror paa nogen Slags Udødelighed
thi med Naturalismen som Virkelighedsdigtning er det fore
lobig vistnok kun saa som saa, men simpelthen: Digteren Zola.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
