Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Frankrigs Literatur - Emile Zola - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
Hun kom hen til ham, med Hovedet lidt sænket og med
en ondskabsfuld Latter. Hun tog ham om Haandleddene.
Herre, du, Herre aa du ved nok, at du ikke er det.
Det er mig, som er Manden. Jeg kunde knække Armene paa
du har ikke mere Kraft end
dig, hvis jeg var ond nok dertil:
en Pige.
Og da han vilde rive sig løs
med al den febrilske Voldsomhed,
Saa slåp hun ham og sagde:
vred hun Armene om paa ham
som hendes Vrede gav hende.
Nej, du, lad os ikke slaas. Jeg vilde være den stærkeste.
Han blev staaende ligbleg og skammede sig over den Smerte,
han følte i sine Haandled. Han saa hende gaa frem og tilbage
i Kabinettet. Hun skubbede til Møblerne, medens hun gik og
overvejede den Plan, som lige siden hendes Mand havde under
rettet hende om Giftermaalet, var løbet rundt i hendes Hoved.
Jeg vil lukke dig inde her, sagde hun tilsidst, og nåar
det bliver Dag, rejser vi til Havre.
Han blev endnu blegere af Uro og af Rædsel.
Men det er Vanvid, raabte han, vi kan ikke rejse bort
sammen ... Du bliver forrykt . . .
Maaske. I al Fald er det saa dig og din Fader, der
har gjort mig det. Jeg maa eje dig, og jeg tåger dig. Saa
meget desto værre for Idioterne!
Der brød røde Flammer frem af hendes Øjne. Hun nær
mede sig igjen Maxime, saa hendes Aande brændte hans Ansigt:
Hvad skulde jeg vel blive til, nåar du ægtede den Puk
lede? I vilde spotte mig og le mig ud, og jeg vilde maaske være
nødt til at tåge den lange Laban Mussy til Naade Mussy, som
ikke engang vilde varme mine Fødder. Naar man har gjort,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
