Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dramaturgiske Aforismer - En scenisk Henrik Steffens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
man sagt hende, at Maria var skildret af Schiller, og hun har
læst den tyske Romantikers Digtning, der næppe har tilfreds
stillet hende, men hvoraf hun har tåget den Ramme, hun be
høvede. Marie Antoinette har rørt hende, dette stolte Offer for
Revolutionens Rædsler har bevæget hendes egen stærke Person
lighed. Og da der ingen Digter var, der havde gjort Ludvig
den Sextendes Hustru til Heltinde i en Tragedie, har hun givet
Giacometti Ordre til at lave et Drama, og den Samling Anekdoter,
hendes Landsmand knyttede sammen til et Skuespil om Dronnin
gens Skikkelse, har gjort hende samme Gavn som Schillers Tra
gedie: de er begge Rammer om det kulturhistoriske Billede, hun
vil vise os. Der er i hendes Elisabeth saa meget moderne, at
vi forstaar Kvinden, og saa meget historisk, at vi tror paa, at
denne Kvinde er Elisabeth.
Hvis De vil forståa mig ret, vil jeg sige, at Ristoris Komedie
spil altid er et Kapitel af en historisk Roman, hvor hun af al
Magt søger at bygge en Bro over den store Spaltning mellem
Historien og Digtningen, som er den historiske Romans stadige
Akilleshæl. Hun gaar i denne Kamp for at forsone Modsæt
ningerne samme Vej som Prosper Merimée, der ved, at Per
sonerne altid vil tænke og handle moderne, men som gjør Bag
grunden og Kustymet saa korrekt som muligt, gjør, saa at sige,
Luften og den hele Atmosfære historisk sand. Saaledes ogsaa
Ristori. Hun samler betegnende Smaatræk hun havde i
«Elisabeth» lært det utrolige afTaine hun aflurer Portræterne
af de Skikkelser, hun skildrer, deres Hemmeligheder, og da hun
alligevel véd, at den Skikkelse, hun skaber, dog bliver moderne
i sit inderste Væsen, søger hun i det mindste at trykke baade
sit Legeme og om jeg tør sige sin Aand ind i det historiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
