Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
sin Forbaufelse over, at denne uanselige
Fodgjcenger Me stod op for at give Plads
for deres Herrer. Men denne fagde paa
sit gebrokne tysk, idet stolt, trodsigt Mod
lynede frem af hans 53jner og et foragteligt
Smil krusede hans Lceber:
~Hejda, omgaas forsigtigt med mine
Sager, det er min Vad’cek og mit Al, og
Pladsen her tllhsrer mig, thi jeg er den
fsrste, som har taget den".,
Lakejerne saa forundret og sporgende
op paa sine Herrer, og den ene af disse
traadte frem med et Ansigt, som blussede
af Vrede, og sagde i en overmodig Tone:
~Tag edei7 i Agt, mm gode Ven, — det
er ikke en Tone, hvori man taler med Ka
vallerer, — rsm Pladsen for os, vi har
noget at tale med hinanden om og vil
vcere alene".
~Det skal ikke verre til eders Skade",
fsjede den anden af de to tiltrcrdende Herrer
mceglende til — beer eders Krus bort, vi
vil fylde det for Eder, saa ofte I vil".
Den unge Mand saa spottende paa dem
begge to og sagde i en ligesaa stolt ug
myndig Tone:
~leg er ikke vant til at man giver
mig Forskrifter for min Opfsrsel og hcrvder
dette ligeoverfor enhvcr, hvem det ikke be
hager", og han lagde Haanden paa sin
Vadscrk og greb med den anden den stcerte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
