Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Kapitel - Sjette Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
~En anden Gang", raabte Grev von
Kielmannsegae smilende ud fra Vognen,
~vi kommer snart allesammen til Dem paa
Deres Gods og legger Bestag paa Deres
Gjcestevenlighed — idag er det umuligt,
vi kan ikke hamle op med Dem, — vi har
sovet hele Natten som Murmeldyr og ncesten
forsovet os".
Han og de svrige hilste med Haanden.
Hestene drog afsted og Vognene forsvandt
om Hjsrnet as den ncermeste Gade. Hr.
von Wersebe saa ester dem, idet han ryftede
paa Hovedet.
~Slcegten udarter", sagde han med et
vist medlidende Udtryk — ~snart vil der
kun gives Syglinger, som ikte taaler at
tåge sig en mandrg Slurk, i Verden! —
Det gjsr mig ondt for disse, det er ellers
brave Mennesker og gode Kammerater —
men et Par Glas kaster dem omknld".
Og idet han hos Hr. Korn bestilte
en Skive Roastbeef og en Flaske gammel
Rhinskvin, gik han ind i Vertshuset igjen
for at udssge sig en bekvem Plads i det
kjslige, rummelige Gjcestevcrrelse.
Sjette Kapitel.
Nogle Mil fra Ruftpin, Standkvarter
for det Regiment, forn Kronprinsen kom
manderede, laa Slottet Rheinsberg, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
