Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
idet hun med Haanden pegede paa Land
skabet, uted sagte Stemme og sjensynlig i
den Hensigt paa en eller anden Maade at
forandre Konversationens Gjenstand, kun
de to Ord: ~Hvor stjsnt!" hvorved det
ezmdommelige Udtryk i hendes Blik lod det
nvfft, om hendes Ord havde Hensyn til den
grsnne Skogrand og den skinnende blaa
Vandflade, eller til de Billeder, som hendes
Fantasi netop havde ladet svceve over den.
~la, det er i Sandved stjsnt," sagde
Grev von Wartensleben : en noget trykket
Tone, idet han traadte ncermere hen til
hende, ~dog vil De finde det naturligt, at
jeg ikke har noget Blik for al denne Skjsn
hed, naar mine Ane tiltrcrkkes as det Bil
lede, son: for mig indestutter al Verdens
Ande og Skjsnhed —"
~AI Verdens Ynde og Skjsnhed,"
gjentog hun niekanist, idet hendes mod
Landstabet udstrakte Haand langsomt sank ned.
Hun skalv endnu heftigere, dug syntes
denne Sitren mindre at udspringe fra jom
fruelig Undseelse end fra virkelig Skrcek.
~la, Frsken Marie," raabte han fyrig,
~Verdens hsjcste Ynde og hsjeste Skjsnhed,
hvem al min Tilbedelse, al min Lcengsel
trlhsrer! Frsken Marie," vedblev han i
en bedende Tone, ~De har i Brauuschweig
tilladt mig at ncerme mig til Dem og at
forssge at vinde Deres Hjertes Samtykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
