Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aattende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
,
aabnet et Asyl i min Stat, — jeg har ikke
noget at klage over dem, og de forhaa
bentlig heller ikke over mig, men desvcerre,"
sagde han og rystede paa Hovedet, ~derover
i Frankrige tcenker ikke alle som De, Hr.
Chevalier." Han bsjede hilsende sit Hoved,
begge Herrer vilde trcrkke sig tilbage, men
Kongen vendte sig endnu en Gang til
Chevalieren og sagde:
~Hvis mit Regiment behager Dem saa,
min Herre, saa rejs, hvis De har Tid til
det, og hvis De interesserer Dem for mili
tære Sager, til Ruppin og til Rheinsberg
til min Ssn — der vil De ogsaa faa se
et smukt Regiment, sagde han med en ms
Stolthed, ~min Ssn holder ogsaa af Deres
franske Forfattere og Deres lwrde, hvilket
zeg visselig ikke gjsr, men han har dog
ogsaa lcert, hvad der hsrer til for at ekscer
sere preussiste Soldater og," tilfsjede han
med et funklende Blik, ~det er ganske godt,
at man ogsaa faar vide det i Frankrige.
— De vil ganske vist blive godt modtaget
hos min Ssn og vil ogsaa trceffe Lands
mnnd De kan ogsaa sige, at jeg har
sendt Dem for at se Kronprinsens Regi
ment."
Chevalier von Montbar rsdmede af
Glcede over denne lykkelige Tilstikkelse,
som Igjorde ham det muligt at vise sig
i Rheinsberg med Kongens udtrykkelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
