Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
~Saa gaa derhen, hvor Deres Kraft
finder det frie Spillerum til at sve fig og
til at staalscettes — jeg ved jo at denne
Kraft tilhsrer mig, saafnart det gjcelder at
lade vor Dm stige fezerrig op gjennem
Uvejrsstyerne og gjsre dens Devife til
Sandhedi ’I>lec Boli ce6it’ — jeg ved, at
vi vedbliver at vcere furenet i Aanden —
i det fande, cegte Ridderstabs Aand."
Han trykkede endnu en Gang Hr. von
Fouqus til sit Bryst og fsrte ham derpaa
hen til sit Skrivebord.
~Og for at vi kan vedblive at vcere
forenet i denne Aand," fagde han med Liv,
~faa hsr, hvad der allerede i nogle Dager
har beskjceftiget mig, og hvad jeg kun kan
tale med Dem om og kun udfsre med
Dem."
Han tog Plads paa fin Stol — Hr.
von Fouqus fatte fig ved Siden af ham,
og lidt tsvende, forn om han fsgte efter de
rette Ord for at udtrykke fine Tanker,
fagde han:
~De ved, min Ven, bedre end nogen
anden, at jeg i dette lette, muntre Livs
tilfyneladende Lediggang ikke har anden
Tanke og ingen anden Strceben end vcerdig
at forberede mig til det Kald, for hvilket
Skjcrbnen har bestemt mig, for at mit
Navn ikke en Gang i Morien stal hen
kastes blandt de Fyrsters, forn kun ligefom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
