Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239
pall stille og hemmelighedsfulde Veje op
dage Aandens og Sjcelens cedleste Skatte
— lad mig derfor bestandig soge Sand
heden paa Frimureriets hemmelighedsfulde
Stier, felv om jeg ikke skulde ftnde andet
end bestcegtede Aander, som paa samme
Vej strceber mod det samme Maal! Men,
min Ven," vedblev han, ~Erkjendelsen er
ikke det eneste vi har, for at opfylde vor
Tilvcerelses Pligter, den aabner og klar
gjsr Blikket, saa at det kjender sit Maal,
men vi maa ogsaa styrke Hjertet og Armen
for urokkelig og übsjelig at omstyrte fiendt
lige Hindringer, som stiller sig i Vejen for
os, vi maa forvande Frygten og Svag
heden og omhyggelig Pleje Begejstringens
glsdende Ild, for at den kan opvarme og
spcende vor Kraft til en bestandig ny Flugt,
saa lcenge vi virker i dette jordiske Lrv.
Erkjendelsen maa vi kunne ftnde alene —
og maaske kan De have Ret i at soge den
alene — men Modet og Kraften, den stolte
Trods mod alle Hindringer i Aanden af
det sande uforfcerdede Ridderstab uden
Frygt og Dadel, kan vi kun erholde i For
ening med ligesindede Venner, som i For
ening med os i skjult Stilhed rager op i
den hellige Flamme og staar ved vor Side
i Kampen, i cedel Wrgjerrighed ansporende
os til en alt hsjere Anspcendelse af alle
vore Krcefter."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
