Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellevte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
skulde begraves i Forgangenheden — nu
rcekker Forgangenheden Nutiden Haanden,
og klarere end nogensinde straaler det fra
al Smerte befriede Minde".
Frsken von Brauneck flog sitrende sine
Ajne op til ham med et Udtryk as angft
fuld Bsn.
~leg besvcerger Dem, min Herre",
sagde hun sagte, — ~tal aldrig — aldrig
om hin Aften — Ingen tsr nogensinde
erfare, at min Veninde og jeg har havt
det taabelige Indfald forklcedt at se paa
Braunschweiger Messen, hvor vi uden Deres
Bistand vilde vcere kommen i saadan stem
Forlegenhed — lad ingen ane, at vi allercde
tidligere har set hinanden og", tilfsjede hun
endnu sagtere og med stjcelvende Stemme,
— ~glem selv hint Msde, som var en
Fslge as en utilgivelig Daarstab — lad
enhver Erindring derom for bestandig vcere
begravet".
~At love dette er jeg ude as Stand
til", svarede Hr. von Montbar, ~hvorledes
kan man begrave det, som tilhsrer det
varme, blomstrende Liv? — Men vcer ro
lig, min Frsken. — Ingen stal erfare noget
om hin Dag — jey stal vide at beherske
mine Ord, mine Blik og mine Miner, og
vor Hemmelighed stal blive sikkert bevaret
— denne hulde Hemmelighed vilde tabe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
