Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolvte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
Deres kongelige Hsjhed," svarede Grev Man
teuffel, ~for at le og spsge med hin mun
tre Verden — hvad jeg her ssger er alene
Underholdning med min naadige, fyrstelige
Velynder, som forstaar at op muntre Ing
lingerne og at belcere Oldingerne, og jeg
er lykkelig over, at Deres kongelige Hsjhed
husker paa mig — det vilde verre saa na
turlig," tilfsjede han smilende, men med
en let Anklang as bebrejdende Bitterhed,
~hvis Deres kongelige Hsjhed glemte den
gamle pedantiske Grev Manteuffel over den
tiltrcekkende og livsfriske af Aand og Vid
sftrudlende og funklende Marki de la Che
tardie — dog," vedblev han alvorligere,
~jeg vilde, saavidt det personlig angaar
mig, dog mindre beklage det,, saa smerteligt
det ogsaa kunde vcere, end jeg vilde bedrs
ves over, om den skeptiske ftanske Aands
cetsende Gift havde kunnet bringe Dem til l
at vakle i Troen Paa Religionens store !
Sandheder, som jeg stedse har bestr<rbt mig l
for at grundfceste i Deres Aand."
~Sandt Venstab skulde ikke vcere saa
mistruisk," sagde Fredrik og rystede paa
Hovedet, — ~den tyske Adelsmand skulde ikke
tiltro den tyske Fyrste, at han over det
henrivende ved den franske Elskvcerdighed,
over den yndige Velklang i det franske
Sprog, som jo übestridelrg behersker det
aandige Liv i Europa, nogensinde kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
