Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolvte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
til at anvende den til Kritik og til Nega
tion — og dog er Djoevelen selv intet
andet end Negationen — end Kritikken over
Guds Voerk, og Hr. von Voltaire har med
al sin fine og stcerke Aands Kritik ikke
skabt noget mere ophsjet, herkgere og visere
end Kristi simple Lcere. Elster Eders Nceste
som Eder selv — og den vidunderlige Ad
varsel, hvori den evige Retfcerdighed og
den evige Barmhjertighed forener sig: ~Den,
som er uden Synd, kaste den fsrste Sten
paa den skyldige!"
Fredrik stod op og gik i dyb Bevcrgelse
op og ned, mens Grev von Manteuffel
ligeledes rejste sig og med kjcerlig Deltagelse
fulgte Prinsens Bevcegelser. — Ester nogle
Ojeblik blev denne staaende foran Greven
ug sagde:
~leg deler og billiger ikke Voltaires
ofte bitre, spottende og haanende Kritik,
skjent jeg ofte i denne beundrer hans skarpe
Aand — jeg erkjender, at det kan vcere
lettere med en skarp Meisel at ssndersprcenge
oa oplsse en Mur i sine enkelte Dele end
as raa Sten, ester et for det indre Blik
lysende Ideal, at opfsre en cedel og har
monisk Bygning — jeg bsjer mig agtelses
fuldt for alt, som er cedle og gode Sjcele
helligt, — men, min Ven, — jeg sormaar
ikke at tro, saa meget jeg ogsaa undertiden
kunde snske det".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
