Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Trettende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
345
ophsjede Komponists dybeste Sjcel spillede
Muftk alligevel en vidunderlig Vrrkning
paa alle Tilhsrere. Kronprinsessens Djne
hang med Beundring ved hendes Gemal,
hendes stolt lysende Blik faldt hen over
Forsamlingen, som om hun vilde overbevise
sig om, at enbver delte hendes nersten an
dcegtige Beundring, men derpaa lagde der
sig et smerteligt vemodigt Trcek om hendes
Mund, sagte sukkende scenkede hun Ojelaa
gene, og en fugtig Glans syntes at voede
hendes Ajenhaar. Alle de andre Horte
stumme og alvorlige til — Chasot var staat
op, hans Ajne lynte, hans Lceber aabnede
sig som om et lydeligt Stridsraab vilde
trcenge sig over dem, og hans Haand lagde
sig paa Kaardegrebet; Quanz bevcegede bi
faldende Hovedet ester Takt as Musikken.
Flsjtetonerne, som syntes at tjcrmpe med
bverandre, gik lidt ester lidt, idet de be
standig fastholdt den oprindelig simple Me
lodi som Grundlag, over til klare Jubel
loner, som steg frem som en triumferende
Sejerssang — men endelig vendte Kron
prinsen i sit Spil igjen tilbage til et
Adagio, og bestandig sagtere og blidere lsd
Tonerne, de syntes at ledsage en nedgaa
ende Sol, hv:s sidste Straaler gled hen
over en Verden, som aandede svagere og
svagere, indtil de endelig med vidunderlig
Finhed dsde hen i et Pianissimo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
