Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjortende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360
hans Forhaabningers klare Sol, havde
Frsken von Brauneck tilbragt Natten i ikke
mindre fsrgelige Tanter og Fslelser —
ja, hvad som bevcegede hende var endnu
mere smerteligt og lidelsesfuldt. Thi hvis
Chevalieren befandt sig ligeoverfor en Pinlig
Gaade, saa haabede han dog at stulle kunne
lsse den og igjen at kunne befri sine For
haabningers sollyse Morgen fra alle Skyer,
men hun fslte den smertefulde Vished om
en stjcebnesvanger Splid, hvis Fslger maatte
strcetke sig langt ind i det Liv, som for
saa kort Tid siden havde aabnet sig
for hende.
Hun havde i Fslelsen as en übegrcenset
Tillid, som mer hidrsrte fra barnlig Wre
frygt end fra Kjcerlighed, men som tilfreds
stillende og lyksaliggjsrende havde tunnet
udfylde hendes Liv, dillet hengive sig til
den Opgave at vie sig til Grev Wartens
lebens Lykke, denne Mand, som hun fslte
stod saa hsjt over hende, og hvis inderlige
og mcegtige Fslelse gjorde hende stolt, men
tillige ncesten forfcerdede hende, naar hun
tcenkte paa, hvor lidet hun havde at betyde
ligeoverfor ham, som med saa fuld, klar
og overlegen Kraft omfattede og beherskede
alle Livets Omraader. Den Opgave at
smykke hans saa rige, alvorlige og virk
somme Tilvcerelse med venlige og yndige
Blomster havde tunnet tilfredsstille og gjsre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
