Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjortende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362
fyldte Ord, der som en uvilkaarlig Oftflam’
men af hans Fslelser lsd fra hans Lceber
— disse Blik og disse Ord var troengt
dybt ind i hendes Hjerte og havde for
vandlet det drsmmengnende Mindes rene
og rolige, lidt ester lidt i stille Dcemring
nedsynkende Lys til en hed knitrende
Flamme, som fordunklede hendes Blik og
syldte hendes hele Vcesen med bange sit
rende Uro. — Hun fslte klart at denne
Fslelse, som ved Gjensynet af Chevalieren
saa mcegtigt havde grebet hende, vilde nceres
mer og mer, hvis hun daglig skulde om
gaas med ham. Allerede havde hun, ude
af Stand til at beherske sit Hjertes fsrste
moegtige Opbrufen, ladet Chevalieren kaste
et Blik i sit Hjerte — hun havde givet
et halvt forstaaeligt Svar, forn hun ikke
stulde have givet, paa de lcengselsfulde
Spsrsmaal, som han ved Blik og Ord
havde rettet til hende — hun fslte at
hendes unge Hjerte, som aabnede sig for
Livets og Kscerlighedens Foraar, med
uimodstaaelig Magt drog hende hen til den
unge Mand, og kun gysende formaade hun
nu at tcenke paa det Livskald, som hun
havde vaataget sig som en skjsn, cedel og
ren Pligt, og i hvis Ovfyldelse hun havde
troet at kunne finde sin Lykke. Den Uro,
hvoraf hun betoges ved disfe stridende
Fslelser, var saa vinlig og smertelig, Blikket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
