Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjortende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
375
hed, hvilken Kompliment Frsken Marie kun
besvarede med et stumt, vemodig bittert
Smil.
Fru von Morienne var frist og munter
som altid, og ingen havde tunnet se paa
hendes ncrften overmodigt glade Ansigt og
hendes as Livslyst og Skjcelmeri funklende
at noget overordentligt bevcegede hende,
men med smmere Deltagelse betragtede
hun sin unge Veninde, og ester en kort
Konversation fik hun Orlov as Fru von
Katsch for at lade Frsken Brauneck, der,
som hun til den strenge Overhofmesterinde
sagde, om Natten havde havt et Anfald as
nervsse Hovedfmerter, inoaande den friske,
rene Morgenlnft. Fru von Katsch overlod
den unge Tame sin egen Flaske med engelsk
Salt — et ganske scereget Bevis paa hen
des Velvilje, og ester at hun med en vis
hsjtidelig Omstcendelighed yavde givet dem
visse Forholdsregler og udtalt sine gode
Vnfker for dem, slav hun Damerne, som
traadte ud paa Pladsen foran Slottet, hvor
Blomstcrne duftede og Sommerfuglene igjen
legte saa muntert i Morgensolens lyse
Straaler, som om der i denne lyse, vlomst
rende og smilende Verden ingen msrke
Magter, ingen kolde Storme, ingen Kum
mer og ingen Smerter gaves.
~Nu, mit Barn," sagde Fru von
Morienne, ~lad mig igjen her — gaa De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
